Slagelse Boldklub & Idrætsforening

SBI Grafik

Sidste nyt fra årgang 2004

U13-1 vinder POPZ ELITE CUP 2016
06.11.2016

U13-1 vinder POPZ ELITE CUP 2016

U13-1 VINDER POPZ ELITE CUP 2016!

Lørdag d. 5 november var i fodboldens tegn for Slagelse B&I. U13 (årgang 2004) inviterede til Popz Elite Cup 2016, hvortil 13 hold fra klubberne Slagelse B&I, Holbæk B&I, Skjold Birkerød, Brøndbyernes IF, Næstved IF, Dragør BK og SBI's eget samarbejde, SRS U12, var klar på kunstgræsbanerne fra klokken 10.00 i henholdsvis en A- og B-række! 
Trods regnvejr, så bød dagen på en masse god fodbold på højeste niveau! Der var ikke mange minutter i løbet af dagen, hvor banerne var tomme - for tiden skulle selvfølgelig udnyttes fuldt ud med god fodbold! 

Hjemmeholdet fra Slagelse B&I U13 startede i A-rækken svært ud med et 0-2 nederlag til Næstved. Det var dog heldigvis et wake-up call for drengene som efterfølgende tog tre sejre i træk over henholdsvis Skjold Birkerød, Dragør og Holbæk! Efter vores egne U12-drenge fra SRS slog Næstved i 4. kamp - så var det allerede her afgjort! Pokalen gik til hjemmeholdet fra SBI U13! Den sidste kamp mod SRS-drengene var derfor uden betydning - den endte 0-0. SRS-U12 endte på en flot 3. plads, hvilket må sige at være godkendt med hold fra de bedste U13-rækker! 
I B-rækken var turneringsrækken med indledende puljespil og derefter finaler/placeringskampe. Vores eget hjemmehold fra Slagelse B&I fik en svært start på stævnet med kun 1 point i de første to kampe. Dog var målscoren lige nok til at snige sig med i semifinalen. Den blev desværre tabt til et suverænt Næstved-hold, som også ender med at vinde B-rækken ubesejret! SBI vinder dog bronzekampen og tager også en flot 3. plads til stævnet!
Alt i alt en super fed dag, hvor regnvejret heldigvis ikke forhindrede super velspillet fodbold! 

U13 vil gerne takke forældre, spillere, søskende, frivillige, tilskuere og ikke mindst modstanderne for en super dag! 

Se alle billederne fra dagen på SBI's Facebook-side.

Tekst: Felix Heilmann, assistenttræner U13-1.

Foto: Noah Thilemann, SBI-fotograf.

Tilbage