Slagelse Boldklub & Idrætsforening

SBI Grafik

Nyheder

12.06.2016

Ungdomstalent 2016 - Anders Heber Kaiser

Fra venstre mod højre: Allan Olsen (filialdirektør Slagelse - Sparekassen Sjælland), Anders Heber Kaiser, Søren Andersen (sportschef SBI).

Motivation (oplæst af Søren Andersen, sportschef)

I Slagelse B&I har vi tradition for at vi ved sidste hjemmekamp kårer årets talent i samarbejde med Sparekassen Sjælland og i år er naturligvis ingen undtagelse.

Vores store talent satsning i SBI bærer frugt, så der var mange om buddet som årets talent. I år går årets talentpris til en ungdomsspiller som gennem sit spil måske kan være vanskelig at få øje på ved første øjekast. Han er ikke spilleren som laver det afgørende mål eller den afgørende redning, men hans talent er meget iøjnefaldende når man iagttager ham spille. Han er den intelligente balancespiller, som gennem sine ositioneringer, sit overblik, sin forudseenhed og sit enorme løbearbejde formår at få holdet til at hænge sammen – både i balance og ubalance. Han er spilleren som bryder spillet på midten, reparerer ved kædebrud i bagkæden og som altid er spilbar i omstillingerne. Han er krumtappen i opbygningsspillet - har en fremragende sparketeknik, som gør ham til holdets førstevalg på diverse standardsituationer. Han udmærker sig ved en helt ekstraordinær trænings indstilling, koncentreret, utrolig selvkritisk og hele tiden optaget af sine udviklingsmuligheder.

HAN GØR SIG SIMPELTHEN UMAGE.

Han er elev i Slagelse kommunes første eliteidrætsklasse, hvor han har morgentræning 2 gange ugentlig, samt træning 4 eftermiddage om ugen.

Så kære publikum giv en kæmpe stor hånd til årets talent 2016 i SBI: ANDERS HEBER KAISER.

Tilbage