Slagelse Boldklub & Idrætsforening

SBI Grafik

Nyheder

Lars Feist ny U17 cheftræner
14.01.2017

Lars Feist ny U17 cheftræner

SBI har justeret på klubbens trænerbemanding hvor Lars Feist bl.a. er tiltrådt som ny U17 cheftræner.

Lars Feist er en træner med UEFA A licens (erhvervet i 2010) og 12 års trænererfaring fra følgende klubber;

Solrød FC (U12/U13) 2 1/2 år - Køge BK (U15) 2 år - HB Køge (U17/19 Liga/Div) 6 år - Rishøj BK (Danmarksserien) 1/2 år.

Lars Feist er gift og har 2 drenge på "gule plader" - bor i Bjæverskov og har selv spillet bold i 23 år.

Lars Feist udtaler "Jeg synes SBI virker som en yderst fornuftig klub med mange gode folk, og intentioner om fremtiden. Det virker til, at være et godt setup hele vejen rundt og det tiltaler mig, at kunne være med til at rykke SBI yderligere, i bestræbelserne på at opnå B klublicens!
U17-holdet har, ihvertfald resultatmæssigt, haft en svær halvsæson, men jeg glæder mig til udfordringen. 
Har indtil nu kun haft ganske få træninger med spillerne og der er ingen tvivl om, at vi skal have noget selvtillid og vindermentalitet ind i spillerne!
Ellers glæder jeg mig egentligt bare til at lære spillerne endnu bedre at kende, og komme i gang med at rykke holdet og spillerne såvel teknisk som taktisk! 
Det kræver uden tvivl hårdt og koncentreret arbejde på træningsbanen fra ALLE, men jeg har da forventning om, at spillerne udnytter den mulighed det er, at der er ny træner som ikke kender til dem på forhånd, og viser trænerteamet hvem, der VIL det her!"

Sportschef Søren Andersen udtaler "At vi mener det alvorligt med vores ansøgning om at få B klublicens til sommer, kan tydeligt aflæses på trænerfronten. SBI er glade for, at det er lykkes at kunne lave en aftale med en så kvalificeret træner som Lars Feist hvor hans fodbold-CV taler for sig selv."

Velkommen til SBI!

Foto/tekst: SBI-kontor

Tilbage