Slagelse Boldklub & Idrætsforening

SBI Grafik

Nyheder

Lasse testes som professionel fodboldspiller
26.03.2017

Lasse testes som professionel fodboldspiller

Lasse Schou Olsen - årgang 2006.

Slagelse B&I's gode og velfungerende samarbejde med FC Midtjylland bærer endnu engang frugt. Lasse Schou Olsen fra vores talentfulde årgang 2006 skal i uge 27 deltage på FCM's Elite fodboldcamp i Ikast.
Ugen er en blanding af et intensivt træningsforløb med overnatning på FCM's fodboldakademi og godt kammeratskab krydret med sjove fritidsaktiviter. Alt sammen en forsmag på livet som akademispiller i FCM.
Lasse kom til SBI for 3 sæsoner siden fra B.73 Slagelse, hvor han startede fodboldlivet som 5-årig. Lasse er dermed endnu et godt bevis på den gode børnefodboldtræning klubberne i den vestsjællanske region udfører.
I SBI kender vi Lasse som en energisk spiller, der med sin store arbejdsradius og fysiske styrker tager de mange dueller centralt i banen. Han spiller med stort overblik, som kommer til udtryk i hans gode possioneringer både defensivt som offensivt. Han spiller de rigtige afleveringer og er fremragende når han driver bolden frem på banen. Sidst men ikke mindst har Lasse en fantastisk træningsindstilling.

Lad os alle sammen glædes over, at vi som klub og region endnu engang har formået via vores talentarbejde, at gøre spillere attraktive for vores samarbejdspartner i det midtjyske.
Et stort tillykke og ikke mindst held og lykke til Lasse!


Foto: SBI-fotograf - Noah Thilemann

Tilbage