Slagelse Boldklub & Idrætsforening

SBI Grafik

Nyheder

Forventningerne skal være realistiske
03.08.2017

Forventningerne skal være realistiske

Senior 1 åbner sæsonen i Danmarksserien på søndag og for sportschefen betyder det forventninger som skal være realistiske efter en flot sidste sæson.

SBI sportschef Søren Andersen glæder sig til at fodbolden igen ruller på Slagelse Stadion ved SBI Klubhuset. SBI's bedste hold havde i den forgangne sæson i Sjællandsserien "en super sæson med sejre i næsten alle kampe".

Søndag 6. august kl. 15.00 spilles første kamp i Danmarksserien mod Ledøje-Smørum Fodbold (LSF) som i sidste sæson blev nummer 2 med 52 point. Sportschefen udtaler - "LSF er et hold der har kvalitet og som må forventes at skulle slutte i toppen af rækken. Det bli'r en svær modstander at starte med".

SBI's forventninger til den første sæson i Danmarksserien er en placering omkring midten (med 10 hold er det nummer 5 eller 6). SBI ved at den nuværende trup rummer talent, men talent alene gør det ikke. Erfaring skal man arbejde sig til og det er det der skal på kontoen i den første sæson.

For senior 2 der spiller i serie 1 er forventningerne anderledes. Det forventes at holdet skal spille med om oprykning til Sjællandsserien. Senior 2 er SBI's talenthold som består af seniorspillere og U19-spillere. Første serie 1-kamp er på hjemmebane søndag 20. august kl. 11.00 mod Lejre FC.

Foto/tekst: SBI-kontor 

Tilbage