Slagelse Boldklub & Idrætsforening

SBI Grafik

Nyheder

Ny U17 cheftræner
13.11.2017

Ny U17 cheftræner

Sportschef Søren Andersen præsenterer med stor tilfredshed ny cheftræner for U17 (årgang 01/02).

Lennart Kragh er 30 år gammel og tiltræder 1. januar 2018 i stillingen som cheftræner for SBI's U17-trup. Lennart er bosiddende i Solrød, og kommer direkte fra et job som assistenttræner for Roskildes DS-hold. Lennart har efter egen karriere i hhv. Solrød, Køge været omkring Brøndbys U19 hold, inden han blev tilknyttet Roskildes DS hold. Lennart får sin A licens uddannelse færdiggjort til januar 2018, og er dermed klædt på efter de krav som vi i SBI sætter til vores trænere på disse talentfulde årgange.

Sportschefen fortæller til hjemmesiden:
"Jeg kunne rent faktisk have landet en aftale med Lennart allerede i sommeren 2017, men det havde også betydet at Lennart med ret kort varsel skulle afbryde sit samarbejde med Roskilde. Det kunne jeg bare ikke have på min samvittighed. Jeg har prøvet, at have trænere der pludselig fra den ene dag til den anden stopper for at starte et nyt sted, og det er bare ikke vores stil i SBI, her ligger ordentlighed os så meget på sinde, at både vi og Lennart ventede i respekt for både Roskilde, Lennart og vores egen troværdighed.
Jeg er ret glad for, at vi lander Lennart i SBI, han passer rigtig godt i vores klub og de værdier vi sætter til hinanden og spillerne i dagligdagen. Spillerne får nu endelig et Team omkring sig som de vil få meget stor gavn af." 

Velkommen til SBI og rigtig god arbejdslyst.

Tilbage