Slagelse Boldklub & Idrætsforening

SBI Grafik

Nyheder

05.04.2018

Invitation til Gamle SB&I drenge

Invitation til ”Gamle SB&I drenge.                                            

NYT PROJEKT!

Gammel vin på nye flasker!

Det er med de bedste intentioner, der inviteres til socialt samvær og hygge i SBI´s klubhus. Vi er stadigvæk mange, der går rundt med et bankende hjerte for vores gode gamle lokale boldklub, hvor vi alle har haft nogle fantastiske stunder.

Tiden løber derud af og minderne ligger i fortiden, så derfor opfordres tidligere holdledere, trænere, fodboldspiller til at mødes til nogle hyggelige sammenkomster i klubhuset. Her kan vi genopfriske alle de mange historier, som alle går rundt med og historierne er jo nok ikke blevet dårligere med tiden.

Har du tid, lyst og lejlighed til at tilbringe nogle rigtige fornøjelige timer sammen med alle de unge mænd, som jo efterhånden er kommet op i en anden aldersklasse. Tiden skal udfyldes med massevis af sjov og spas.

Bestyrelsen i SB&I har til dette første møde, indvilliget i at byde velkommen med lidt fast føde, men drikkelse afregner man selv.

Første sammenkomst er fastsat til tirsdag d. 24. april 2018 kl. 18,00.                    

Kan du ikke komme til det første møde, må du ikke gå i panik, der vil blive afholdt 4-6 møder årligt, som vil blive aftalt ved det første arrangement.

Tilmelding skal ske til undertegnede senest fredag d. 20. april 2018.                    

Forhåbentlig er dette tiltag noget du har gået og ventet på, så hvis det skal blive en succesfuld start, er det med at få kridtet skoene, find en eller to gamle holdkammerater, så vi igen kan vælte klubhuset med latter og godt humør.

Mvh

Preben Mortensen

pstahl@godmail.dk  

Tlf.: 23460765

Arne Nielsen

arnefrabakken@hotmail.dk

Tlf.: 60825951

Oplysning for Gamle SBI drenge:

Tlf.:____________________________________________________

Tilbage